Vores værdier – det tror vi på

På Tønning-Træden Friskole ønsker vi ikke kun at uddanne børn. Vi ønsker også at danne mennesker.

Derfor er vores værdier mere end ord på papir. De præger måden, vi møder børnene på, samarbejder med jer familier og skaber fællesskab i hverdagen.

Vores fem værdier viser retningen for det liv og den skole, vi ønsker at være.

Kreativitet

Kreativitet skaber rum for erfaring og udvikling gennem eksperimenteren og fordybelse. Skabende processer får ideer til at vokse og blive til nye løsninger og muligheder.

Engagement

Engagement er det brændstof, der giver energi og lyst til at involvere sig. Når hjertet er med i det, vi gør, giver det ejerskab og handlekraft.

Fællesskab

I fællesskabet løfter vi i flok, tager medansvar og ser ud over os selv. Den enkelte er betydningsfuld for fællesskabet, og fællesskabet er betydningsfuldt for den enkelte.

Tryghed

Trygge rammer, omsorg og tillidsfulde relationer danner grobund for trivsel og udvikling for både børn og voksne.

Nysgerrighed

Nysgerrighed er drivkraft for, at børn og voksne kan tilegne sig ny viden om hinanden og livet.

Det håber vi, børnene tager med sig

Vi håber, at årene på TTF giver børnene mere end faglig viden. Vi håber, de tager fra skolen med nysgerrighed, mod, ansvarsfølelse og troen på, at de kan bidrage til fællesskabet omkring dem.

Derfor ønsker vi at sende vores elever videre i livet, som:

Nysgerrige mennesker

der er optagede af verden omkring dem, interesserer sig for andre og har lyst til at lære nyt.

Engagerede mennesker

der tager ansvar, forholder sig kritisk til verden og bidrager aktivt til de fællesskaber, de er en del af.

Fællesskabsorienterede mennesker

der kan finde deres plads blandt andre, vise hensyn og skabe rum for forskellighed.

Kreative mennesker

der tør tænke nyt, udfordre det eksisterende og omsætte idéer til handling.

Robuste mennesker

der hviler i deres egen værdi, møder udfordringer med mod og ved, at deres menneskelige værdi ikke afhænger af præstationer.

Vores historie – Fra folkeskole til friskole

I 2011 stod lokalsamfundet over for en stor udfordring, da den kommunale folkeskole i Tønning-Træden stod til lukning. Men i stedet for at give op, gik engagerede lokale kræfter, forældre og borgere sammen.

Med een fælles vision om at bevare den lokale skole som et levende hjerte i lokalsamfundet, stiftede de Tønning-Træden Friskole på et solidt friskole-fundament.

Siden da har skolen udviklet sig til en velfungerende og moderne friskole med egen børnehave og SFO, hvor det nære fællesskab, den høje trivsel og det tætte forældresamarbejde er i højsædet. Vi er stolte af at være den lokale skole, der bygger bro mellem tradition og fremtid.

Forældresamarbejde

På Tønning-Træden Friskole og Børnehave tror vi på, at børn trives bedst, når skole og hjem arbejder tæt sammen.

Som forældre er I en vigtig del af skolens fællesskab. Ikke som tilskuere, men som aktive medspillere i det liv, der udspiller sig omkring børnene hver dag.

Mange familier oplever, at de hurtigt lærer andre forældre at kende. Det sker i hverdagen, gennem traditionerne og i de aktiviteter, der samler os på tværs af årgange og familier.

En af vores faste traditioner er arbejdslørdagene. Her mødes vi om praktiske opgaver på skolen, deler frokost og får tid til både grin, gode samtaler og nye relationer. Samtidig giver dagene jer et særligt indblik i børnenes hverdag og de rammer, de tilbringer deres tid i.

Forældrefællesskabet er med til at skabe den skole, børnene møder hver dag. Når børn oplever voksne samarbejde, tage ansvar og bidrage til fællesskabet, bliver det også en vigtig del af deres egen læring.

Bestyrelse, råd & dokumenter

Her finder du information om vores bestyrelsesarbejde, forældreråd og alle officielle, lovpligtige dokumenter.

Ansvarsområder

Vores bestyrelse består af forældrevalgte medlemmer samt repræsentanter fra ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Tønning-Træden Friskole, Børnehave og Børnebolig og arbejder for, at institutionerne udvikler sig i tråd med deres værdier og målsætninger.

Bestyrelsen har blandt andet ansvar for:

At sætte retning

Bestyrelsen sikrer, at skole, børnehave og børnebolig udvikler sig i overensstemmelse med vores værdier, visioner og pædagogiske mål.

At sikre ansvarlig drift

Bestyrelsen har ansvar for, at love, vedtægter og gældende regler overholdes, og at skolens og børnehavens midler anvendes ansvarligt.

At have styr på økonomien

Bestyrelsen fastsætter skolepengene og har det overordnede ansvar for budget og regnskab.

At ansætte ledelsen

Bestyrelsen ansætter og afskediger ledelsen samt fastansat pædagogisk personale.

Vil du i kontakt med bestyrelsen?

Vær med til at præge udviklingen

På TTF er det ikke kun bestyrelsen, der former udviklingen. Mange forældre bidrager gennem udvalg, hvor de bringer deres erfaringer, idéer og kompetencer i spil.

Udvalgene arbejder med alt fra faglige og pædagogiske initiativer til udvikling af skolens fysiske rammer. Derfor har vi brug for mange forskellige perspektiver, og alle forældre er velkomne til at bidrage.

Valg og sammensætning

På skolens generalforsamling vælger forældrekredsen syv bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Derudover deltager repræsentanter fra ledelse og medarbejdere i bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, mens suppleanter vælges for ét år.

Bestyrelsens arbejde

Ved det første, konstituerende møde nedsættes et forretningsudvalg, der i årets løb står for at planlægge bestyrelsesmøderne og udsende dagsordener. Bestyrelsen mødes cirka ti gange om året til aftenmøder, der løber fra kl. 19-22.

Forretningsorden

Du kan læse om den fulde procedure for valg, konstituering, opgaver, arbejdsdeling og ansvarsområder i den forretningsorden, der er vedtaget for bestyrelsen:

Overvejer du at stille op?

Har du lyst til at engagere dig i skolens udvikling, men er usikker på, om bestyrelsesarbejde er noget for dig? Så tag fat i et af bestyrelsens medlemmer – de fortæller gerne om arbejdet og svarer på spørgsmål.

Du behøver ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde for at gøre en forskel. Som nyt medlem deltager du i skolens Tænketanksmøde og får mulighed for at komme på kursus gennem FRISKOLERNEs bestyrelseskurser. Her får du et godt indblik i både bestyrelsesarbejde og de særlige forhold, der gælder for friskoler.

Alle medlemmer af forældre- og skolekredsen kan stille op til bestyrelsen. Jo flere erfaringer, perspektiver og kompetencer, vi samler omkring bordet, desto bedre kan bestyrelsen understøtte skolens udvikling.

Forældrerådet i børnehaven sikrer et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger, og arrangerer sociale arrangementer for børn og familier.

Medlemmer af Forældrerådet:

Vores personale

Velkommen til Tønning-Træden Friskole. En skole, som er præget af fællesskab og et stærkt forældreengagement. Et engagement, som giver mulighed for, at skolen kan give jeres barn/børn netop de tilbud og aktiviteter, der skal til, for at børnenes læring og sammenhold næres.

Skole

Stine Gry Møller

Lærer
Alle børn skal opleve at blive set, hørt og forstået
Visioner, Kreativitet
Skole

Sigbjørn Sørensen

Skoleleder
Fællesskab og faglighed er sider af samme sag!
Pædagogik, Ledelse
Børnehave

Berit Krogh Rasmussen

Leder
Børn udvikler sig bedst, når de mødes med omsorg og anerkendelse
Børnehave

Camma Leth

Leder
Tryghed, nærvær og fællesskab er fundamentet for børns udvikling
Pædagogik, Faglighed
Administration

Tage Dalby Jensen

Pedel
Jeg hjælper med at få hverdagen til at fungere for både børn og voksne.
Naturformidling, Visioner
SFO

Lene Skov

Pædagog
De bedste eftermiddage er dem, hvor børnene trives og udfolder sig
Ledelse, Naturformidling
SFO

Nikolaj Bach

Pædagog
SFO’en er der plads til både leg, fællesskab og nye oplevelser.
Pædagogik, Faglighed, Kreativitet
Børnehavens forældre - bestyrelse

Sanne Gosvig

Bestyrelsesmedlem
Vi arbejder for en tryg og udviklende hverdag for alle børn
Børnehavens forældre - bestyrelse

Anne Katrine Bramslund Madsen

Bestyrelsesmedlem
“Et stærkt samarbejde mellem hjem og institution gavner børnene.
Bestyrelsen

Martin Østervig Larsen

Formand
Vi arbejder for at styrke fællesskabet og udvikle TTF
Bestyrelsen

Anne Katrine Bramslund Madsen

Næstformand
Børnene skal møde trygge rammer og gode muligheder for læring

Hvad leder du efter?